Børn og motivation - et skriv til forældre

Kære karate forælder

 

Fedt du har valgt, at dit børn skal træne karate!! 

I Japan er det en tradition, en kultur, som er med til at forme børn til at kunne håndtere de udfordringer de møder på deres vej, deres uddannelse og i deres relationer med andre mennesker. I karate lærer du nemlig rigtig meget om dig selv. Både det sjove men også dét, der ikke er så sjovt. Du få rykket ved nogle grænser og du lærer at præstere alene, men også i et fællesskab, hvor du skal tage hensyn til andres rejse. 

 

Karate betyder ”tom hånd”, men det omtales også som ”den nøgne sport”. Du træner iført en dragt, ligesom alle andre, uden sko, strømper, smykker eller dén T-shirt der viser hvem du er udadtil. 

For det meste er karate rigtig sjovt. Nogle gange mindre sjovt og ind imellem, har dit barn slet ikke lyst til at komme til træning. Det gælder nok for alle sportsgrene, men i karate er det meget tydeligt. Her er dit barn på en mærkbar rejse, der gennem bæltegrader og gradueringer får anerkender deres delmål, mål og succes. Men der er ingen succes uden fejl og hårde dage. 

 

Karate er ligesom at gå op ad et højt bjerg, hvor toppen er spændende og smuk. Men bjerget er fyldt med huller, glatte sten og nogle gange er der helt tåget. Andre dage skinner solen, du ser alt klart og luften er klar og ren. 

 

Du som forælder, vil helt sikkert opleve at at dit barn er på den rejse. Det kan være svært at trække dit barn afsted og overbevise han/hun om, at I skal til karate. Det sværeste er at være vedholdende når dit barn bare IKKE vil den dag. Som voksen forstår man rejsens symbolik, fordi man har livet som reference. Det gør vores børn ikke endnu. Som Kierkegaard ville sige det: “Livet må forståes baglåns, men må leves forlæns"

 

Hvad kan du gøre, når dit barn ikke vil til karate?

 

Jeg har desværre ikke en manual der virker 100%. Nogle gange skal dit barn måske hellere gå til fodbold eller dans. Men sikkert er det, at du som forælder spiller en afgørende rolle og jeg har nogle input du måske og eventuelt kan bruge:

 

  1. Snak sammen og spørg ind til hvordan, du som forælder kan hjælpe.

  2. Hjælp og tjek med dit barn om karateudstyret i orden, så dit barn ikke føler sig udenfor.

  3. Fokusér på processen – ikke på resultatet. Det er det vi kalder “mindset”

  4. Anerkend den daglige træning, det er vigtigere end selve gradueringsresultatet

  5. Der er mange følelser på spil for dit barn. Det kan være en god idé, at anerkende at man nogle gange har brug for en pause. Lav en aftale med dit barn om, at I bytter pausen ud med, at han/hun skal deltage næste gang. Måske vil dit barn opleve at karate-kammeraterne spørger til, hvor han/hun var henne sidst der var træning? 

  6. Interessér dig for de andre børn på holdet. Snak eventuelt med dit barn og karate-kammeraterne. Det kan fremme følelsen af samhørighed. Det handler om at være en del af holdet. 

  7. Som forælder kan det være en idé at prøve karate. Det giver indsigt og viser interesse. Du er velkommen til at tage dit barn med. Dit barn kan sidde i sofaen og kigge gennem ruden se dig prøve. Sammen kan I bagefter tale om det var svært, sjovt og hvad I ellers har haft positive oplevelser (en prøvetime er gratis). 

 

De bedste hilsner fra  

 

Nanette Senpai, Tiger Sport Copenhagen

(Instruktør for børn og unge i karate, herunder Dansk Ashihara Organisation, siden 2007)