Motivation skriv til forældre

Kære karate forældre 

 

For det første: fedt i har valgt jeres børn skal træne karate. I Japan er den en tradition, en kultur, som er med til at forme børn til at kunne håndtere udfordringerne der møder dem på deres vej, deres uddannelse, og i deres relationer med andre mennesker. I karate lærer man nemlig rigtig meget om sig selv. Både det sjov, men også det ikke så sjove. Man få rykket ved nogle grænser, og man lærer at præsentere alene, men også i et fællesskab, hvor man skal tage hensyn til andres rejse. 

 

Karate betyder ”tom hånd”, men det omtales også som ”den nøgne sport”. Man træner iført en dragt som andre, uden sko, strømper, smykker eller den T-shirt der viser hvem man er udadtil. 

For det meste er karate rigtig sjovt, nogle gange mindre gange sjovt, og ind i mellem har man slet ikke lyst til at komme til træning. Det gælder nok for alle sportsgrene, men i karate er det meget tydeligt, for man er på en mærkbar rejse, der gennem bæltegrader, og gradueringer anerkender ens delmål, mål og succes. Men der er ingen succes uden fejl og hårde dage. 

 

Karate er ligesom at gå op ad et højt bjerg, hvor toppen er spændende og smuk. Men bjerget er fyldt med huller, glatte sten og nogle gange er der helt tåget. Men andre dage skinner solen, man ser alt klart, og luften er klar og ren. 

 

I som forældre vil helt sikkert opleve at jeres børn er på den rejse. Det kan være svært at trække dem med, og overbevise dem om at de skal til karate. Det sværeste er at være vedholdende når barnet bare IKKE vil den dag. Som voksen forstår man rejsens symbolik fordi man har livet som reference. Det har vores børn ikke endnu. 

 

”Man lever livet forlæns, men forstår baglæns ” 

 

Hvad kan man gøre når barnet ikke vil?

 

Der findes ikke en manual der er 100 %, og nogle gange skal barnet måske hellere gå til fodbold eller dans. Men sikkert er det at forældre spiller en afgørende rolle:

 

  1. Snak sammen, spørg indtil hvor du som forældre kan hjælpe
  2. Hjælp med at barnet har sit udstyr i orden, så man ikke føler sig udenfor
  3. Fokusere på processen – ikke på resultatet. Det er det vi kalder mindset
  4. Anerkende den daglige træning, det er vigtigere end gradueringsresultatet
  5. Der er mange følelser på spil for barnet, anerkende at man nogen gang har brug for en pause, men så aftale at man bytter pausen ud med at man skal deltage næste gang. Måske barnet vil opleve at karate-kammeraterne spørg hvor man var sidst? 
  6. Interesser dig for de andre børn på holdet. Snak evt. med dit barn og karate-kammeraterne. Det kan fremme følelsen af samhørighed. Det handler om at være en del af holdet. 
  7. Som forældre kan det være en idé at prøve karate. Det giver indsigt og viser interesse. Du er velkommen til at tage dit barn med. Dit barn kan sidde i sofaen og kigge gennem ruden se dig prøve, og sammen kan i bagefter tale om det var svært, sjovt og hvad i ellers har haft positive oplevelser. (én prøvetime er gratis) 

 

De bedste hilsner fra 

 

Nanette Senpai, Tiger Sport

(Instruktør for børn og unge i karate, herunder Dansk Ashihara Organisation, siden 2007)