Selvforsvarsinstruktør - profil

Allan Madsen

Jeg har en bred erfaring indenfor sikkerhedsbranchen både som vagt, havnebetjent i lufthavnen, dørmand, SIA godkendt livvagt og country operation manager og er desuden medejer af sikkerhedsfirma.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet med unge der laver personfarligt kriminalitet. I kraft af mit arbejde, har jeg været i en del fysiske konflikter og er derfor bevidst om, hvor ubehageligt den fysiske konflikt kan være. Min erfaring siger; ”Jo bedre du er forbedret, des større er muligheden for du kommer ud af den fysiske konflikt uden mén” Her mener jeg både fysisk, psykisk og samtidig med, at du har overholdt den lovmæssige forpligtelse.

 

Ved siden af mit erhverv har jeg undervist i karate i mere end 16 år og er gradueret 4. dan.

Jeg har undervist det danske landshold i Ashihara karate i 4 år. Jeg har optrænet et stort antal turneringskæmpere til DM og VM. Derudover er jeg ejer og branch chief for karateskolen Tiger Sport Copenhagen. 


 

Vores mål er at lære folk funktionelt, aktivt og passivt selvforsvar, så du får nogle værktøjer til at forsvare dig selv med. Vi lægger vægt på, at det er nogle teknikker, du kan huske i en fysisk konflikt. Vores fokus er at sørge for, at alle kursusdeltagere, får et godt kendskab til egen fysiske og psykiske evner i en fysisk konflikt.

 

Alle Tiger Sport Copenhagen instruktører jeg bruger til selvforsvarskurser, har profiler som fx. sikkerhedsfolk, politi og pædagoger inde for specialeområder. Alle Instruktører har minimum sort bælte inden for deres system og er derfor uddannede med certifikater. Dette gør, at instruktørerne hos Tiger Sport Copenhagen, har en bred erfaring for hvordan selvforsvar faktisk virker udenfor et træningslokale. 

 

Derudover samarbejder Tiger Sport Copenhagen med andre undervisere og eksperter med særlige kompetencer som fx. konflikthåndtering.