Hvad er karate?
Karate kan oversættes til "tom hånd" og er en japansk kampsport, hvis rod kan spores til Okinawa. Der eksisterer mere end 70 forskellige karatestilarter og karate består overvejende af slag, spark og blokeringer; men afhængig af stilart indgår der varierende grader af kast, holdegreb og låse.
Ashihara karate - en moderne form for karate
Ashihara karate er en moderne form for karate, hvor hurtighed, styrke, overblik og strategi er keywords. Du lærer at undgå, at blive ramt af modstanderen, samtidig med du kontrollerer og begrænser angriberen effektivt og kontant.
Du lærer desuden, at bruge nedtagninger, slag og spark effektivt. Hele kroppen trænes og du bliver undervist i kropskontrol, teknik, styrke, kondi og udholdenhed. Du får en stærk, smidig og alsidig krop af karate.
Ashihara karate er en japansk karate stilart, som blev stiftet af Hideyuki Ashihara i 1980. Stilen er således en af de yngste i verden. Ashihara organisationens officielle navn er NIKO, hvilket står for New International Karate Organization. Ashihara karate bliver ledet af den såkaldte Kancho (stormester). Indtil Kancho Hideyuki Ashiharas død den 24. april 1995, blev Ashihara karate ledet af ham selv. Derefter blev ledelsen overtaget af hans søn, Kancho Hidenori Ashihara, der fører Ashihara karate videre, både i sin fars og en tidssvarende ånd.
Kancho Hidenori Ashihara gæster Danmark hvert andet år på DAO's årlige sommerlejr: Sabaki Camp. Senest var han i Danmark i 2018. Her har branch chiefs såvel som almindelige medlemmer, mulighed for at møde ham og deltage i hans træningssessioner.
Ashihara karate indeholder også mange teknikker, som Hideyuki Ashihara selv har opfundet. Endvidere er denne stilart kendt for at være en udpræget kampteknik-stilart, hvor du rammer din modstander (fuld kontakt), i stedet for blot at markere, som man gør det i mange andre stilarter. I undervisningen lærer du at bevæge dig i forhold til modstanderens valg af angreb, hvilket går under navnet sabaki (kampkontrol). Udover sabaki, er der fokus på basis, basis under bevægelse, kata, positioner og kamp.
Basis
Basis er fundamentet i al karate. Det er dét der giver grundlaget for alle teknikker. Detaljer i basis kan overføres til den frie kamp og er derfor meget vigtig for din forståelse af din karate. Basisstillinger er noget af det første du bliver introduceret for. Det er vigtigt at du hele tiden koncentrerer dig om at blive i de rigtige stillinger, da det er her fundamentet til den frie kamp bliver lagt. Kroppen lærer ved gentagelser - det er dét som kaldes ”muscle memory.” Kroppen lærer at slappe af og du lærer at udnytte kroppens potentiale.
Basis under bevægelse
I basis under bevægelse udfører du teknikker, mens du bevæger dig i de forskellige stillinger der er i Ashihara karatens pensumbeskrivelse. Dette virker styrkende og du træner din balance.
Kampkontrol og kamp
Kampkontrol (sabaki) er et meget markant kendetegn for Ashihara karate. Det bruges i den daglige træning og også til turneringer. Formålet er, at du bliver vant til at blive angrebet og herefter bevæger dig korrekt i forhold til modstanderen. Kamp (kumite) er den frie kamp, hvor vi sparrer fuld kontakt. I fri kamp bruger du din katatræning og din sabaki. Ashihara karate er blandt andet også turneringskarate.
Kata
Kata er et bevægelsesmønster af forudbestemte kombinationer, hvor en modstander angriber med fuld kontakt og du lærer at forsvare dig mod angrebet og laver et modangreb. Kata er essentiel for at lære varieret karate. I Ashihara karate træner vi vores kata med makker, hvor vi arbejder, som det var et rigtigt angreb. Katatræning med makker er en meget vigtig del af din karaterejse og den er med til at gøre dig klar til kampforståelse og så du kan reagere med speed og timing. Positionstræning kommer til sin fulde ret i katatræning sammen med alle dine basisteknikker.
Sikkerhedsudstyr børn/junior
Det er et fælles ansvar at minimere skader, derfor kan dit barn ikke deltage i de øvelser, hvor barnet ikke har det nødvendige sikkerhedsudstyr.
Alt udstyr kan anskaffes ved receptionen i Tigersport.
Ud over at have fokus på, at børnene har det rigtige sikkerhedsudstyr, har vi CE-godkendt sikkerhedsgulv i hele salen i Tiger Sport Copenhagen.
Hvilket sikkerhedsudstyr skal bruges hvornår
1. Alt basis = Ingen udstyr.
2. Kata ud i luften = Ingen udstyr.
3. Samarbejdsøvelser i fysisk træning = Ingen udstyr.
4. Pudetræning med makker = Ingen udstyr. Hansker kan bruges, frivilligt.
5. Kata med makker. Både for begyndere og øvede = Hjelm, tand -og benbeskyttere.
6. Kampkontrolsøvelser. Både for begyndere og øvede = Hjelm, tand -og benbeskyttere.
7. Let kamp. Kun for øvede. = Hjelm, handsker, tand, skridt -og benbeskyttere.
Holdet for 5-8 år:
Holdet arbejder med punkt 1-4. ingen udstyr. Hansker er frivilligt.
Holdene for 9-11 årige og 12-15 årige:
For alle = Hjelm, tand -og benbeskyttere. skridtbeskytter frivilligt.
Vores gier
Alle vores karatedragter (gi) får vi speciallavet med Tiger Sport Copenhagens logo, så de kan kun anskaffes hos Tiger Sport Copenhagen. Når du starter til karate hos os, må du gerne bruge en "gammel” gi, du skal bare have anskaffet dig en godkendt gi, inden den første graduering.
Årsagen til dette regelsæt er, vi skal være forholdsvis ens i vores udtryk i forhold til gier. Denne regel gælder både til træning og til opvisning.
Voksen gi
1. Ashihara gi (som den er fra leverandøren). Tiger Sport Copenhagens tigerlogo skal være på højre ærme.
2. Hombu Ashihara gi (som den er fra leverandøren). Tiger Sport Copenhagens tigerlogo skal være på højre ærme.
Børne/junior gi
1. Tiger Sport Copenhagen børnegi: Der er skrifttegn på brystet, Ashihara Karate på ryggen, Ashihara Karate logo på det ene ærme og Tiger Sport Copenhagen logo på det andet ærme.
2. Hombu Ashihara gi (som den er fra leverandøren): Tiger Sport Copenhagens tigerlogo skal være på højre ærme.
Særregler for andet på gien
Sortbælter må få broderet deres navn på japansk nederst på reverset og i højre side af buksen i toppen. Dette må kun blive lavet i BudoX, så skrifttegn og størrelGenerelt om alle gradueriGenerelt om alle gradueringer
Hvad er en graduering?
For at du kan blive indstillet til graduering skal du have anskaffet dig en Tiger Sport Copenhagen gi, have kendskab til karate etiketten og Tiger Sport Copenhagens betingelser.
En graduering er en test og bælteprøve, hvor du skal udvise din lærte tekniske kunnen og ”osu”- forståelse. Du har forinden været igennem et træningsforløb, bestemt ud fra et pensum der beskriver, hvad du skal lære til de forskellige bæltegrader. Du skal på gradueringsdagen udvise din kunnen for den gradueringsansvarlige.
Der er fastsat minimumsgrænser for, hvor længe du skal have trænet mellem hver graduering. Disse grænser forudsætter deltagelse i min. 75% af træningerne, men hvis du ikke teknisk er klar, må du vente til næste gang.
På gradueringsdagen
Her forventes det, at du møder op senest op 30 min før dørene lukkes. Sørg for at være omklædt i ren gi. Medbring vanddunk og det nødvendige udstyr. Hvis du kommer for sent, mister du retten til din graduering i denne omgang. En graduering varer 1 1/2 til 2 timer.
Består du gradueringen har du ret til at bære et nyt bælte. Som bevis for dette, modtager du et certifikat, din nye grad og bæltet på dagen. Består du ikke gradueringen, kan du forsøge dig igen ved næstkommende graduering. Du kan ikke få refunderet pengene hvis du ikke består.
Det koster 300 kr. at gå til graduering. Man betaler på dagen før gradueringen. Der kan betales kontant eller via Mobile Pay
Publikum
Publikum er velkommen, men skal forholde sig stille under gradueringen og må ikke tilråbe de graduerende. Mobilsnak er forbudt og der må hverken filmes eller tages billeder under gradueringen af publikum. Karateskolen forholder sig dog retten til at fotografere gradueringen til brug på skolens officielle hjemmeside (se medlemskontrakt).
Graduring børn -og juniorhold
Hvordan kommer jeg i betragtning til graduering? Du får besked af din instruktør 7 til 14 dage før gradueringen, hvis du er klar til at blive testet til en graduering. Jo ”højere” grad du skal op til, jo længere tid er der mellem dine gradueringer. Kun instruktøren kan indstille dig til graduering.
Graduring + 16 år og voksen
Hvordan kommer jeg i betragtning til graduering? Voksne skal have anskaffet sig gi, benskinner, tandbeskytter og for piger/kvinder brystbeskyttelse (skåle i hård plast) og for drenge/mænd skridtbeskytter, samt være godkendt af chefinstruktøren.
Karate etikette
Karate har dybe rødder i Japan og japansk kultur og er bygget op omkring faste traditioner, hvor gode manerer, høflighed og gensidig respekt for hinanden, er en del af karate etiketten. Det er med til at skabe en atmosfære og en træningsånd, der har været tradition i karate gennem flere hundrede år.
Dojo´en (træningssalen) er et sted, hvor fysisk og mental træning finder sted og den skal altid respekteres. I dojoen udvides din horisomt, der skabes læring og så er du en del af et større fællesskab, med mulighed for at knytte nære bånd og venskaber.
Du skal som karateudøver, uanset alder eller grad, sætte dig ind i og følge skolens og karatens etikette og regler.
1. I karate hilser alle karateudøvere på hinanden med et respektfuldt og tydeligt ”osu”
2. Laveste grad hilser først.
3. Sortbælter 1. - 2. dan tiltales Senpai. Branch chief og sortbælter med 3. - 4. dan tiltales Sensei.
4. Alle skal i deres adfærd, virke som gode eksempler for hinanden, jvf. karate etiketten.
5. På gi og bælte bæres kun mærker, der er godkendt af karateskolen.
6. Ved indtræden i dojoen, skal gien bæres korrekt og bæltet skal være bundet. Gi og bælte må først tages af, når du er ude af dojoen.
7. Du skal altid være soigneret og have kortklippede og rene negle.
8. Ure og smykker af nogen art, må ikke bæres under træning.
9. Du må ikke indtage mad i dojoen iført gi.
10.Ved indtræden i dojoen standses op og der bukkes reglementeret jvf. punkt 1. Det samme gælder når dojoen forlades.
11. Når instruktørens forklaring er forstået, svares med et ”osu” uden at der opfordres hertil.
12. Under træning forlades dojoen kun efter instruktørens tilladelse er indhentet.
13. Overværes andres træning, skal du forholde dig stille og roligt og uden samtale. Dette gælder også i og omkring dojoen, når der mediteres.
14. Mobiltelefon og andet elektronisk udstyr skal være slukket under undervisning.
15. Der må ikke filmes og der må ikke lægges film/foto ud af undervisningen eller af karateudøvere, der modtager undervisning - med mindre at, det er forhåndsaftalt med branch chief.
Overtrædes disse regler, kan bortvisning af karateudøver finde sted.
Børn og motivation - et skriv til forældre
Kære karate forælder, fedt du har valgt, at dit barn skal træne karate!!
I Japan er det en tradition, en kultur, som er med til at forme børn til at kunne håndtere de udfordringer de møder på deres vej, deres uddannelse og i deres relationer med andre mennesker. I karate lærer du nemlig rigtig meget om dig selv. Både det sjove men også dét, der ikke er så sjovt. Du få rykket ved nogle grænser og du lærer at præstere alene, men også i et fællesskab, hvor du skal tage hensyn til andres rejse. Karate betyder ”tom hånd”, men det omtales også som ”den nøgne sport”. Du træner iført en dragt, ligesom alle andre, uden sko, strømper, smykker eller dén T-shirt der viser hvem du er udadtil. For det meste er karate rigtig sjovt. Nogle gange mindre sjovt og ind imellem, har dit barn slet ikke lyst til at komme til træning. Det gælder nok for alle sportsgrene, men i karate er det meget tydeligt. Her er dit barn på en mærkbar rejse, der gennem bæltegrader og gradueringer får anerkender deres delmål, mål og succes. Men der er ingen succes uden fejl og hårde dage.
Karate er ligesom at gå op ad et højt bjerg, hvor toppen er spændende og smuk. Men bjerget er fyldt med huller, glatte sten og nogle gange er der helt tåget. Andre dage skinner solen, du ser alt klart og luften er klar og ren. Du som forælder, vil helt sikkert opleve, at dit barn er på den rejse. Det kan være svært at trække dit barn afsted og overbevise han/hun om, at I skal til karate. Det sværeste er at være vedholdende når dit barn bare IKKE vil den dag. Som voksen forstår man rejsens symbolik, fordi man har livet som reference. Det gør vores børn ikke endnu. Som Kierkegaard ville sige det: “Livet må forståes baglåns, men må leves forlæns" Hvad kan du gøre, når dit barn ikke vil til karate? Jeg har desværre ikke en manual der virker 100%. Nogle gange skal dit barn måske hellere gå til fodbold eller dans. Men sikkert er det, at du som forælder spiller en afgørende rolle og jeg har nogle input du måske og eventuelt kan bruge:
1.Snak sammen og spørg ind til hvordan, du som forælder kan hjælpe. 2. Hjælp og tjek med dit barn om karateudstyret i orden, så dit barn ikke føler sig udenfor. 3. Fokusér på processen – ikke på resultatet. Det er det vi kalder “mindset” 4. Anerkend den daglige træning, det er vigtigere end selve gradueringsresultatet 5. Der er mange følelser på spil for dit barn. Det kan være en god idé, at anerkende at man nogle gange har brug for en pause. Lav en aftale med dit barn om, at I bytter pausen ud med, at han/hun skal deltage næste gang. Måske vil dit barn opleve at karate-kammeraterne spørger til, hvor han/hun var henne sidst der var træning? 6. Interessér dig for de andre børn på holdet. Snak eventuelt med dit barn og karate-kammeraterne. Det kan fremme følelsen af samhørighed. Det handler om at være en del af holdet. 7. Som forælder kan det være en idé at prøve karate. Det giver indsigt og viser interesse. Du er velkommen til at tage dit barn med. Dit barn kan sidde i sofaen og kigge gennem ruden se dig prøve. Sammen kan I bagefter tale om det var svært, sjovt og hvad I ellers har haft positive oplevelser (en prøvetime er gratis).
De bedste hilsner fra Nanette Senpai, Tiger Sport Copenhagen (Instruktør for børn og unge i karate, herunder Dansk Ashihara Organisation, siden 2007)
Gradueringsrejsen
Fra hvidt bælte og op til gult bælte med grøn streg, får du besked af karateskolens chef instruktør, når du er klar til at blive testet til en graduering.
Fra gult bælte med grøn streg (5. kyu) til grønt bælte (4. kyu), skal du mindst 6 måneder før, kontakte skolens chef instruktør og selv spørge om lov til at gå til graduering. Der vil blive lagt en plan for forløbet.
Fra grønt bælte (4. kyu) skal du mindst 6 måneder før, kontakte skolens chef instruktør og selv spørge om lov til at gå til graduering. Der vil blive lagt en plan for forløbet. Du skal også deltage i DAO’ s forgradueringstest, samt karateskoles egen test inden gradueringen.
Til brunt bælte (2. kyu og 1. kyu) og sort bælte (1. dan) gælder DAO´s gradueringsregler.
Gradueringer til 2. kyu og opefter foretages af DAO´s gradueringsråd. Disse gradueringer finder sted 2 gange årligt på den årlige DAO sommerlejr, i juli måned og december måned, på Randers Karate Skole. Forinden den faktiske graduering for 2. kyu og opefter skal du til en forgraduering og vurderes foran et gradueringsråd.
For at deltage i graduering til brunt bælte og derover, skal du først bestå en forgraduering ved DAO´s gradueringsråd.
Alle juniorer (der træner til dagligt på voksenholdet) og voksne fra 3. kyu og opefter, skal selv bede om at få lov til, at deltage i graduering 6 måneder før fælles gradueringen. 7 til 14 dage før forgradueringen, får du besked af chef instruktøren, om du er vurderet klar/godkendt til forgraduering.
Bælteskift fra junior til voksenhold
Overgangen fra junior til voksen hold kan være svær. Træningen på voksenholdet er noget mere fysisk hård og de tekniske krav mere udfordrende end på juniorholdet. For at lette overgangen og sikre den tekniske træning, rykker du følgende grader ned, når du skifter fra junior til voksen:
Da der er forskel på juniorgrader og voksengrader i forhold til karate niveau samt krav til kata. Skifter man bælte når man går fra junior grad til voksengrad.