Yoga

Gratis prøvetime:

Du behøver ikke have en aftale i forvejen, du skal bare have noget træningstøj på og komme 10 minutter før timen starter.

Alle træner på samme hold, så vi er ikke opdelt i begyndere og øvede.

 

Træningstider:

Du kan se træningstider under holdplan.

 

Morgen Yoga:

Start morgenen på en dejlig bevægende måde og sæt en intention for dagen. Mærk selv hvordan yoga kan styrke din hverdag med mere energi og vitalitet.

På morgenyogaholdet vil vi arbejde med meditation, yoga stillinger (asanas) og åndedrætsøvelser (pranayama).

Vi vil som regel starte med en lille meditation, hvor du vil tune ind på dit åndedræt og lande i din krop, efterfuldt af en yoga sekvens hvor vi vil arbejde ind i de fysiske stillinger og forskellige sekvenser og transitioner der vil være med til at forbedre balance, koordination, smidighed og styrke. Det vil være med til at give dig mentalt samt fysisk velvære for dagen der kommer.

 

Aften Yoga:

Aftenyogaen er mere stille og rolig, så den kan hjælpe dig til at sænke tempoet og ned i kroppen, efter en lang dag. Samtidig kan det sænke dit stressniveau og forbedre din nattesøvn. 

Vi vil starte med åndedrætsøvelser (pranayama) for at slippe tankerne og forberede os til yogastillingerne (asana), som aktiverer systemet, øger kropens energiflow samt løsner og frigører spændinger. Yogasekvensen vil både tilpasses gruppen og den enkelte gennem forskellige variationer af øvelserne. Timen slutter af med afspænding som hjælper dig med at få en god nats søvn. 

 

Weekend Yoga:

Weekendyoga er for dig, som ønsker at fordybe dig i din praksis og udfordre dig selv. Der vil være større fokus på dynamiske flows og tekniske aspekter af yogastillingerne, hvorved det særligt kommer til at omhandler styrke, dynamik og koordination. 

Derfor kan du glæde dig til at få aktiveret hele kroppen og udfordrer dig selv på den måde, som netop du har brug for den dag. Vi vil starte med åndedrætsøvelser (pranayama), der forbinder dig dybere til din krop og få tankerne i ro. Herudover vil yogaen tilpasses både gruppen og den enkelte, så du kan få mulighed for at udfordre dig selv til det yderste og få pulsen op. 

Hver klasse vil indebære forskellige temaer som eksempelvis hovedstand, armbalancer, balance stillinger, transitioner, med mere. 

 

Alders grænse for Yoga:

Mindst 16år. Der er ingen øver grænse.

Instruktør Profiler for Yoga i Tigersport:

Oliver.

Yoga- og bevægelseslærer

Oliver er en alsidig lærer i bevægelse, med stor erfaring i at arbejde med kroppen. Han har haft yogaen med sig fra barnsben, og underviser i dag i yoga og bevægelse. Oliver er tidligere dobbelt verdensmester i Ashihara karate, og trænede i mange år forskellige former for kampsport intensivt i både Danmark og i udlandet. Skader efter den hårde træning bremsede dog kampsportskarrieren og han begyndte at heale sin krop og sind gennem yoga og meditation. Han rejste og uddannede sig i Indien, efterfølgende var han på 3-måneders meditationsretreat på Skandinavisk yoga- og Meditationsskole i Sverige i 2019.

Efter flere år med fokuseret træning har han opbygget en indgående forståelse af kroppen og dens healings processer.

Oliver har en kreativ tilgang til bevægelse, som bl.a. afspejles i hans arbejde med fysisk teater, dans og kontaktimprovisation. Man kan forvente en yogapraksis med en legende tilgang der samtidig går i dybden og fokusere på alignment samt at bryde alignment for at gøre kroppen mere robust og organisk.

Oliver har også arbejdet meget med åndedrættet og forskellige krop og kommunikationsøvelser, hvor han har lavet forskellige workshops i Århus og i et ungdomsfængsel På Djursland.

*Har rejst verden tynd for at besøge forskellige mestre inden for kampsport, yoga og meditation

*Udannet yogalære i Indien 500 TTC

*3 måneders sadhana retreat med Skandinavisk yoga og meditationsskole

*Åndedræts instruktør

Karatebaggrund:

Sortbælte 1. dan 2017

Ashihara Karate World championship 2012 Junior 1st Place +75kg

Ashihara Karate World championship 2013 Junior 3rd Place +75kg

Ashihara karate World championship 2014 Senior 1st -85kg place. And nominated as best performer

Participant in All Japan open in Tokyo 2015 +70kg

Ashihara karate World championship 2016 Senior 2nd Place +85kg

Årets sportsnavn i Randers 2015

 

Ben.

Ben har erfaring med forskellige kampsports former såsom, Shotokan, Kyokushin, Wing Tsun og har særligt beskæftiget sig med Brasiliansk Jiu-Jitsu. Siden 2015 har han dog fokuseret al sin kropslige opmærksomhed på yogaen. Han har rejst rundt i mange år og boet to år i Sydindien for at dygtiggøre sig indenfor Asthanga yoga ved at være elev og bo hos nogle af de bedste lærere. Således har han en dyb viden og forståelse for yogaens filosofi, tradition og kropslige udførsel. Ben har undervist i yoga de sidste mange år, og fokuserer særligt på at tilpasse yogaen til den enkelte med tilgange og værktøjer målrettet elevens behov og hvad de ønsker at få ud af træningen. Ben sætter særligt fokus på at øge folks kropslige forståelse, så der opnås øget styrke, mobillitet og koordination samtidig. Gennem undervisningen opnår eleverne viden og tilegner sig værktøjer, så de kan videreudvikle og dygtiggøre sig gennem egen praksis. 

Herudover er han lige kommet tilbage til Danmark efter et tre måneders langt yogaretreat, hvor han har dykket dybere ind i sin egen praksis. Til hverdag er han uddannet cand.polit og underviser universitetsstuderende i matematik og økonomi. Således er Bens yogaundervisning solidt groundet, og samtidig gør hans undervisningserfaring i økonomi, at han er særligt dygtig til at bryde øvelser, koncepter og filosofi ned i forståelige komponenter, så alle kan være med.